Menu

AaBK søger trænerkoordinator til pige/dameafdelingen.

image
28. januar 2018 kl. 18:12
ER du personen som brænder for pige/kvindfodbolden, så er her muligheden for at præge denne del af fodbolden i Aabenraa Boldklub.

AaBK søger trænerkoordinator til pige/dameafdelingen.

I forlængelse af at klubben for kort tid siden, ansatte to koordinatorer til drenge og herresenior afdelingerne, er tiden nu kommet til at opruste på pige/damesenior siden.

Formålet er, at AaBK hele tiden har en person tilknyttet, der har til hovedopgave at sikre, at klubben løbende har de rigtige trænere på de rigtige poster.
Ligeledes at sikre en løbende dialog mellem klub/bestyrelse og trænere samt trænere imellem.

Planen er at der ansættes en trænerkoordinator til pige og dameafdelingen.  Koordinatoren refererer direkte til kontaktperson i bestyrelsen.
Der laves budget de enkelte områder/årgange.

 

Opgaverne vil løbende blive udviklet, men i første omgang vil følgende opgaver være prioriteret:

- ansættelse af trænere og assistenter til de respektive årgange/hold (træneraftaler/kontrakter/børneattester).                                                                                                      

- modtagelse af nye trænere samt intro til klub/lokaler/redskaber m.m.

- løbende dialog med trænerne om alting er ok                                                                                           

- fokus på at alle trænere løbende tilbydes de nødvendige kurser/inspiration                                                   

- motivere trænere/holdledere/hjælpere til at bruge hjemmesiden/facebook med den gode historie.

Der ydes honorarer efter gældende regler, disse aftales individuelt.

Synes du disse opgaver lyder spændende og vil du gerne være en del af en frivillig og aktiv forening,
så kontakt Formand Per Hartung på pha@sydglas.dk eller 40341589.

 

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Luk