Menu

S1 HAR SÆSONPREMIERE I EGEN

image
Sportschef
09. august 2019 kl. 13:37

SÆSONPREMIERE PÅ LINAK ARENA.
Lørdag middag gæster AABK Linak Arena i Guderup, hvor de grønne drenge fra EGEN UI tager imod.

Linak Arena har gennem årene været en stærk hjemmebane for Egen UI, hvor der traditionelt er rigtig mange medlevende tilskuere der skaber en festlig ramme omkring kampene. Dette vil givetvis også være tilfældet denne lørdag, hvor de loyale alsinger nok skal finde tid til at kigge forbi Linak Arena.
Udover det flotte setup, så får AABK’erne også fornøjelsen af et stærkt og homogent hjemmehold der med sikkerhed vil sætte tryk på fra første fløjt. Egen UI har i sommerpausen mistet nogle gode spillere, men har igen været dygtige til at hente nye spillere og kvalitet ind på holdet. Den mest i øjenfaldende af de nye må vel sagtens være navnkundige Kim ”Bomber” Hansen der af flere omgange har været garanti for mange mål til Egen UI.

Så der venter AABK en meget svær kamp, men også et opgør som truppen glæder sig meget til. AABK kommer til Als med en sund respekt for hjemmeholdet, men bestemt også med stor tro på egne evner.

I AABK-truppen er humøret og sammenholdet stærkt og der er i ugens løb blevet trænet godt. Cheftræner Waldemar Stachowiak og Assistenttræner Kim Poulsen har gameplanen klar til lørdagens kamp og har udtaget de 14 spillere der skal løse opgaven. En udtagelse der atter understreger at der skal leveres til hver eneste træning og kamp såfremt man vil være en del af de 14 der bliver udtaget.

To spillere fra 1.holdstruppen er ikke til rådighed, da Simon Ingemann Hansen skal til bryllup og Rasmus Nielsen er skadet.

Til gengæld er der to nye spillere med blandt de 14, idet nytilkomne Mikkel Holm Madsen og Nermin Busuladzic begge er udtaget til kampen. Udover de to nævnte er Simon Ingemann Hansen tilbage for fuld kraft og unge Magnus Sjöström er ligeledes ny i truppen, hvor også Patrick Hinrichsen er ny i forhold til forårets trup.

Så 20-mands truppen indeholder mange stærke spillere og virker yderst homogen, hvilket giver trænerteamet gode forudsætninger.

AABK stiller med følgende hold:
#1 Jan Poulsen
#2 Peter Lykkegaard
#5 Nicolai Schmidt
#7 Nermin Busuladzic
#8 Lasse Wrang (C)
#9 Jesper Kallsen
#10 Peter Forum-Hansen
#11 Jacob Rahbaek
#12 Tobias Kongerslev
#13 Rasmus Andersen
#14 Lars Kjær Poulsen
#18 Mads Asmussen
#20 Sebastian Thim Nissen 
#23 Mikkel Holm Madsen

Cheftræner: Waldemar Stachowiak 
Ass.Træner: Kim Poulsen
Målmandstræner: Thomas Hoffmann 
Holdleder: Harry Petersen
Holdleder: Per Hamann
Fys/Massage: Kurt Heilmann
Sportschef: Michael Benkjer

AABK ønsker Egen UI, dommere og tilskuere en god kamp.

Der er kampstart kl. 13.00 på Linak Arena i Guderup, hvor Svend Funder-Kristensen styrer fløjten med Torben Nielsen og Mads Peter Østergaard på linjerne.

De nye i truppen:

      

   

VIVA VIVA AABK

 

Luk