Menu

U17 drengene er kommet fornuftigt fra start i efterårsturneringen

image Hovedstødsforsøg tæt under mål i kampen mod Sundeved.
Jesper Rohden
26. august 2018 kl. 20:53
Med en pokalsejr og fire point i to turneringskampe er U17 drengene resultatmæssigt kommet fornuftigt fra start.

U17 Drengene kommet godt fra start

Efter at vores årgang 2002 drenge for et års tid siden måtte en tur ned i Liga 4 har vi arbejdet på at få vendt skuden
og få vist at niveauet i Aabenraa Boldklub er til mere end der hvor vi var på vej hen.

Og nu efter to oprykninger spiller vi i øjeblikket med om kvalifikationen til efterårets og samtidig forårets Liga 2.

I første turneringskamp kom Sundeved Efterskoles IF på besøg og det var helt klart at begge hold skulle igang efter
en sommerpause og en kort opstart, hvor det har været svært at få samlet alle spillere til både træninger og træningskampe.

Jonas Christensen spillede en solid højre backplads

Men ikke desto mindre kunne hjemmeholdet allerede efter 3 minutter sætter den første scoring ind, ved nytilkomne Niclas Sejrup,
der kommer til fra SUB Sønderborgs tidligere Liga 1 hold. 

 

Niclas Sejrup kommer med god fart i støvlerne begge veje og kan samtidig også udfordre på kanten.

Efter det hurtige åbningsmål fik vi overtaget i kampen og med scoringer til 2-0 og 3-0 af henholdsvis 
Nikolai Riisberg og Magnus Sjöström inden for de første 32 minutter så det ud til at den kamp bare skulle køres sikkert hjem.
Men en reducering af gæsterne kort inden pausen gjorde dog at de fik noget mere tro på tingene og da vi selv ubevidst lettede
lidt på pedalen så blev anden halvleg mere jævnbyrdig, dog uden at sejren kom alvorligt i fare.



Lucas Jessen er ny målmand på U17


Den næste opgave for drengene blev en pokalkamp en onsdag aften ude i Tønder, hvor vi på grund af et stramt kampprogram
valgte at stille med et noget blandet hold, med en del U16 drenge fra andetholdet, men ikke desto mindre røg holdet en runde
videre med en sikker 3-0 sejr og hattrick af Magnus Sjöström.

 

Magnus sikrede med 3 mål videre avancement i pokalturneringen.


Sidste pointhøst i denne omgang kom fredag aften på Aabenraa Stadion, hvor gæsterne denne gang kom fra Seest,
og på trods af der blev hentet et point til kontoen, så blev det en lidt flad oplevelse, fordi vi ved at holdet er til mere end det 
vi præsterede denne aften, men det må vi arbejde med på træningsbanen, inden næste opgave venter når vi på udebane
skal møde Vojens Gymnastik og Idræts Efterskole.

 


Luk