Coronareglerne er fortsat gældende, både til kamp som til træning.
I sidste uge fik spillerne i Aabenraa Boldklub igen græs under fødderne, regeringen gav grønt lys til at optage træningen igen.
Efter to måneders hjemmetræning var JS-truppen således tilbage på græs og trænede 22 spillere fordelt i tre grupper. Stemningen var god og på trods af de restriktioner spillerne må træne under, så var det tydeligt at alle var klare for at komme i gang igen.
Således er træningen frem mod efterårets turneringsstart stille og roligt gået i gang.
Trænerteamet udtalte efter træningen;
Det er så skønt at være tilbage på banerne efter to meget lange måneder med selvtræning. At spillerne har savnet fodbolden og hinanden var tydeligt og alle var glade for at være sammen igen - selvom det jo stadig er med afstand og uden krammere og hygge i omklædningsrummet. Men alt i alt en rigtig god oplevelse for alle at være tilbage.....