LOKALOPGØR PÅ DET KUNSTIGE GRÆNSESTADION

S1 SKAL HENTE POINT.
Tirsdag aften går turen til kunstbanen ved Grænsehallerne og her venter der AABK endnu en spændende og intens kamp, hvor holdet med 3 point kan spille sig op på 2.pladsen med blot ét enkelt point op til Egen UI.
AABK forventer at møde et toptændt Bov IF mandskab der med sikkerhed tørster efter at hente den første sejr i S1. Bov IF har egentlig leveret en fin spillemæssig indsats i de fleste af efterårets kampe, men har i afgørende situationer måske også lige mangler det sidste held og kynisme.
Mon ikke Bov IF er ekstra opsatte på at drille AABK i aftenens lokalopgør.
Alt i alt forventer AABK at der venter en yderst svær opgave, hvor indstillingen og viljen skal være 100% på plads.
Hos AABK handler det om at bringe de gode ting fra de seneste kampe med ind i aftenens kamp. På Kolding Stadion hentede AABK en god sejr og senest blev BGIF besejret på AABK Stadion.
Mandag aften bød på en ekstra træning på kunstbanen med småspil efterfulgt af en god gang afslutninger.
Således er spillerne klar til at yde en god indsats i aftenens lokalopgør.
Kampen spilles i aften 10/9 kl 19.00 på kunstbanen ved Grænsehallerne.
AABK stiller følgende hold:
- Jan Poulsen
- Nikolaj Schmidt
- Patrick Hinrichsen
- Lasse Wrang
- Jesper Kallsen
- Peter Forum
- Jacob Rahbaek
- Tobias Kongerslev
- Rasmus Andersen
- Lars Poulsen
- Mads Asmussen
- Sebastian Thim Nissen
- Mikkel Holm Madsen
- Simon Ingemann Hansen
AABK ønsker Bov IF, dommertrio og tilskuere en rigtig god kamp.