Menu

RYKKER AABK OP I JS???

image
SPORTCHEF
01. november 2019 kl. 11:27
Afgørelsen falder i weekenden...

AFGØRLSENS TIME VENTER I WEEKENDEN…..

Sikke en weekend der venter for alle er har interesse i holdene i Serie 1 pulje 10.  Fredag aften falder den første ”Jule-sne” og såvel lørdag som søndag udspiller der sig et sandt drama på fodboldbanerne i Sydjylland, når oprykning og nedrykning bliver afgjort. Faktisk er det kun Kolding Boldklub der kan gå på banen uden at skulle hente et resultat for med 17 point på kontoen er holdet sikret en plads i forårets S1. De resterende syv mandskaber skal alle hente point for enten at redde sig i S1 eller rykke op i Jyllandsserien.

I bunden kæmper Haderslev FK, Kolding IF, Bov IF og Bramdrupdam GIF en intens nedrykningskamp, hvor Haderslev er sidst med 10 point, KIF og Bov har 13 point mens BGIF har 14 point. I topkampen kæmper Egen UI og AABK en hård kamp med Hedensted IF om 1.pladsen der giver direkte oprykning, mens en 2.plads vil give playoffkampe om oprykningen. Hedensted IF indtager inden weekenden 1. pladsen med 27 point, blot ét point foran AABK med 26 point og med Egen UI på 3. pladsen med 25 point. Altså kan alle tre hold ende med at tage den direkte oprykning til Jyllandsserien, men det er kun Hedensted der kan afgøre sin egen skæbne, da holdet med en sejr i Bramdrupdam tager oprykningen.

Netop kampen lørdag kl. 14.00 i Bramdrupdam bliver der holdt et skarpt øje med fra AABK-lejren, for kan hjemmeholdet tage point fra Hedensted, så kan AABK med en sejr i Kolding tage den direkte oprykning. Så et vital opgør, hvor hjemmeholdet BGIF faktisk skal hente point for at rede sig en ny sæson i Serie 1.

En ting er de andre kampe noget helt andet og altafgørende er at AABK selv formår at gøre arbejdet færdigt søndag eftermiddag i Kolding. Absolut ikke den nemmeste modstander for KB er et mandskab er altid udgøres at gode boldspillere og folk der arbejder stenhårdt for hinanden og klubben. Dette så man senest i sidste weekend, hvor KB og KIF tørnede sammen i kampen om Kolding. Her stillede KIF op med intet mindre end syv spillere fra deres 1. divisionstrup og trykkede KB helt tilbage på banen. Men her viste KB netop karakter og vilje og fightede en 0-0 kamp hjem i et opgør hvor KIF var voldsomt dominerende. Det er netop disse dyder der gør KB farlige for enhver modstander. Så der venter med garanti AABK en meget svær og intens kamp på Kunstbanen i ”mosen” i Kolding.

Hos AABK har man haft en rigtig fin træningsuge, hvor humøret og intensiteten har været høj. Alle i og omkring truppen er yderst bevidste om hvilket stykke arbejde der skal gøres. Samtlige spillere i truppen er skadesfri og klar til kamp, så det er en skarp og fokuseret trup der møder op til årets sidste turneringskamp søndag i Kolding.

Truppen samt trænere og ledere håber at mange vil tage den korte tur til Kolding for at bakke op om 1.holdet i denne altafgørende kamp. Kampen fløjtes i gang kl. 13.30 og spilles som sagt på kunstbanen på Mosevej i Kolding.

 

AABK stiller med følgende hold:

#1.    JAN POULSEN

#5.    NIKOLAJ SCHMIDT

#6.    MATHIAS HANSEN

#8.    LASSE WRANG (C)

#9.    JESPER KALLSEN

#10.  PETER FORUM-HANSEN

#11.  JACOB RAHBAEK

#12.  TOBIAS KONGERSLEV

#13.  RASMUS ANDERSEN

#14.  LARS KJÆR POULSEN

#18.  MADS ASMUSSEN

#20.  SEBASTIAN THIM NISSEN

#23.  MIKKEL HOLM MADSEN

#50.  SIMON INGEMANN HANSEN

 

VIVA VIVA AABK

Luk