Menu

SÆSONPREMIERE FOR JS

image Kom og støt holdet
Sportschef
24. marts 2023 kl. 17:29
Spændene opgør venter

AABK JS ÅBNER SÆSONEN PÅ KUNSTBANEN.
Lørdag middag er der igen point på spil når AABK’s bedste mandskab åbner sæsonen med en hjemmekamp.

Modstanderen i premierekampen er TST Fodbold der holder til i Århus forstaden Tilst.
Der venter en absolut vanskelig kamp mod et meget stærkt TST-hold der i efteråret rykkede op i JS efter en stærk sæson hvor holdet ikke tabte et eneste opgør.
Efter 11 sejre og en enkelt uafgjort sikrede TST sig oprykningen med 10 point ned til nummer 2 i puljen. Målscoren lød på flotte 44-13.

Dermed møder AABK er sejrsvant hold der helt sikkert kommer til Sønderjylland for at hente point.

TST Fodbold truppen er bygget op om tidligere Vejle spillere som er endt i Århus grundet studier eller arbejde og holdet er bestående af dygtige tekniske spillere der har høj kvalitet. En absolut spændende modstander der venter AABK.

AABK Cheftræner Kim Poulsen og teamet omkring ham råder i dette forår over en trup hvor profiler som Lasse Lysemose, Daniel Furtado og Morten Snabe er fortid grundet studier.
JS-truppen har derimod fået tilgang af fire nye spillere hvoraf de to tidligere har spillet i de gule trøje. De to Fleggaard brødre William og Olliver er tilbage i AABK efter at have spillet fodbold i udlandet

Derudover er truppen forstærket af Simon Vestergaard og Aksel Lorenzen der er skiftet til AABK fra Haderslev. Her har begge spillet ungdomsfodbold i SønderjyskE samt seniorfodbold i Haderslev FK.

Desværre misser Olliver Fleggaard og Aksel Lorenzen lørdagens kamp grundet skader, mens der således blevet officiel AABK-debut til Simon Vestergaard.

Lørdagens opgør spilles på kunstbanen da græsset på opvisningsbanen endnu ikke er klar til brug. Det ændrer dog ikke ved at der som sædvanligt er kampprogram, salg af grillpølser, øl og vand samt musik før og efter kampen.

AABK Support har ligeledes meldt deres ankomst og således venter der tilskuerne en underholdende eftermiddag på kunstbanen ved Aabenraa Stadion.

Der er kampstart kl. 13.00, men kom gerne i god tid så alle er på plads når kampen fløjtes igang af dommertrioen.

Der er som altid gratis entre til kampen.

AABK stiller med følgende hold:

1. Kasper Tiedemann
2. Alexander Thøgersen
3. Mads Hoeg
4. Simon Vestergaard
5. Christian Boyum
7. Tarik Zilkic
8. Enes Karabek
9. Jesper K.V. Hansen
10. Jacob Rahbaek
14. Casper Larsen
15. William Fleggaard
17. Lukas Poulsen
21. Frederik Gydesen
23. Mikkel Holm Madsen

Cheftræner: Kim Poulsen
Træner: Thomas Hoffmann
Ass. Træner: Nicolai Guldhammer
Ass. Træner: Peter Lykkegaard
Holdleder: Jan Rasmussen
Holdleder: Harry Petersen
Fysioterapi: Kurt Heilmann
Sportschef: Michael Benkjer
Hold fotograf: Daniel Rottenburg

Dagens dommertrio:
Einar Jes Olsen
Torben Nielsen
Axel Enghave

AABK ønsker alle en god kamp.

 

 

Luk