Menu

AaBK serie 1. Endnu en sejr i testkamp 3 denne gang over Flensborg 08 - U19 liga

image Klar til kickoff.
Harry Petersen Holdleder
08. februar 2017 kl. 17:54
I 1.halvleg bragte vi rigtig god organisation, stor energi og aggressivitet.

 

Brian & Waldemar. Svært at være utilfreds efter 1.halvleg.

 

Endnu en test sejr

Tirsdag aften kunne vi endnu engang trække os sejrrigt ud af en træningskamp. Denne gang mod et dygtigt U19 hold fra Flensburg 08 der blev spillet på en noget vanskelig snefyldt kunstgræsbane i Aabenraa. Vi havde valgt at udtage alle spillere der ikke var syge eller skadede, så det blev til spilletid til 19 spillere i kampen, og det var med positive indtryk stort set hele vejen rundt.

1.halvleg spiller vi rigtig godt, vi har en rigtig god organisation og vi bragte stor energi og aggressivitet i både vores erobringsspil og i vores genpres. Vi var pasningssikre, og vi virkede til at nyde at spille fodbold. I 3 rigtig gode situationer kunne vi således scorer 3 mål. Der var optakt til mere, men var svært at være utilfreds efter 1. halvleg.

I 2. halvleg skiftede vi så stort set hele holdet. Dette gjorde naturligvis at holdet lige skulle finde hinanden, og 08 fik overtaget og pressede os godt i flere situationer. Vi forsøgte at holde vores organisation og vi forsvarede heroisk hvilket var positivt at se. Vi kom således til flere omstillinger hvor specielt Lasse Jensen nok burde have scoret en enkelt pind. Men vi spillede os på flotteste vis til chancer i omstillingerne i kampen.

Desværre bliver der dømt et meget tyndt straffespark mod os, og det bliver på det at 08 scorer deres mål i vores 3-1 sejr.

Der var mange gode præstationer i kampen, specielt vores kaptajn Clausen ser ud til at gå et flot forår i møde, og det samme med Jonas Frederiksen der har vist stor spillelyst.

Men vi råder over mange dygtige spillere, og når vi får den sidste fysik og kondition bygget på i løbet af de næste uger, så er der tegn på en god sæson.

 Nu holder vi kamppause indtil den 25. februar hvor vi møder Egen på udebane.

 Brian / Walde / Popp

Match Day.

AaBK  vs. Flensborg 08 - U19 Liga  3 - 1 ( halvleg  3 - 0

11.min. 1-0 AaBK  Patrick Hinrichsen

25.min. 2-0 AaBK  Sebastian "Busse" Rasmussen

34.min. 3-0 AaBK  Matias Lund

67.min. 3-1 FLB 08

 

AaBK udskiftning.

9 spillere ud og 9 ind.

 

AaBK målscorer:

 Paddy.

 Busse

 Matias.

 

Billeder fra Kampen.

Flensborg er i gul.

Straffespark til Flensborg.

Og mål.

 

 

Luk