Klubhistorie
Denne historiske beretning er primært skrevet med grundlag i to jubilæumsskrifter udgivet i forbindelse med klubbens 50 og 75 års jubilæum.
Aabenraa Boldklub er stiftet i 1920, uden at det har været muligt at fastslå en præcis dato, især fordi klubben det første års tid
kun bestod af unge mennesker i 16-17 års alderen. I starten hed klubben Aabenraa Boldklub Record, men ordet ”Record” blev dog hurtigt strøget.
Klubben fik en tung opstart men i 1921 dukkede der en 16 årig toldelev ved navn J. Funder Nielsen op, der fik indkaldt til et møde i efteråret samme år,
hvor man fik valgt en ledelse og fastsat love for klubben, og hvor J. Funder Nielsen blev valgt til klubbens første formand.
Man fandt hurtigt ud af at der manglede nogle modne mænd i bestyrelsen og fik derfor overtalt redaktionssekretær Harald Rud fra avisen Hejmdal til at overtage formandsposten, hvilket var medvirkende til at klubben nu blev anerkendt blandt byens borgere.
De første par år var man ikke med i nogen turnering, men cyklede rundt i oplandet og spillede mod andre nystartede klubber. Først i 1924, da guldsmed G. Gertsen blev valgt som formand, tilmeldte man det første hold i JBU´s turnering og blev allerede i den første sæson kredsvinder i B-rækken. ( det svarer til nutidens serie 6)
I 1929 rykkede AaBK op i A-rækken og så begyndte der at komme tilskuere til kampene, således at man med entrépengene kunne spendere en kop kaffe på spillerne, men selvfølgelig kun hvis man vandt kampen...
I 1935 lykkedes det så at spille et hold op i mellemrækken (svarende til nutidens serie 1), og publikum strømmede til hjemmekampene. Der kom således penge i den slunkne klubkasse og man fik råd til at købe en klubdragt til hver af spillerne, og man vovede endog at optage et lån på 6.000 kroner der blev brugt på at opføre et klubhus og et højt plankeværk omkring banen – for at udelade gratister.
I 1937 begyndte det dog at gå nedad for klubben og man rykkede igen ned i A-rækken. Det betød at tilskuerne svigtede samtidig med at en del spillere forlod klubben, fordi de ikke kunne tåle modgangen, men heldigvis var det de rigtige som blev tilbage, selvom klubben var truet af konkurs.
For at skaffe penge til klubkassen begyndte man at arrangere kampe mellem byens firmaer, nutidens firmasport, og med en god støtte fra pressen omkring disse tiltag lykkedes det at få folk tilbage på stadion så der blev lidt penge til at stoppe de værste huller med.
En sidegevinst ved disse firmakampe var at der blev opdaget mange talenter som man så fik ind i klubben, og det betød så at AaBK i 1941 atter blev kredsvinder i A-rækken hvor man så tabte oprykningskampen til Rødding.
I 1942 lykkedes oprykningen så, ved at slå Vojens på Tinglev stadion.
Ind i mellem turneringskampene prøvede AaBK også kræfter med andre serie- og endog divisionsklubber og her blev man hurtigt klar over at der hernede i Sønderjylland var ved at vokse et hold frem som kunne true de bedste. Så endeligt i 1943/44 lykkedes det at rykke op i Jyllandsserien. Ved en drabelig kamp i Haderslev den 21. maj 1944 lykkedes det at slå ”jernbaneholdet” fra Fredericia under overværelse af ca. 3000 tilskuere.
Der var stor jubel på stadion da sejren var i hus og ved en fest på folkehjem samme aften blev holdet fejret af bysbørnene, med byen som vært.
I de følgende år klarede AaBK sig godt i jyllandsserien og vandt i sæsonen 1946/47 sydkredsen, hvilket gav en kamp om Jyllandsmsterskabet imod Herning Fremad. Kampen blev spillet i Vejle og der var ikke mindre end ca. 4000 tilskuere, der så Herning vinde med 1-0.
I 1949 blev ”byens gave til byens ungdom” indviet, et nyt, smukt og moderne stadionanlæg, en gave som vi i øvrigt stadigvæk kan glæde os over, selv om den er blevet nogle år ældre. Fra starten af 50erne til starten af 60erne kom AaBk ud for en, både sportslig som økonomisk nedtur, der vel fandt sit nulpunkt i 1958 hvor klubben kun var et point fra at rykke ned i serie 2.
En ny bestyrelse med formand Jens Chr. Schmidt og kasserer Johs. Breum i spidsen fik i samarbejde med et velvilligt lokalt erhvervsliv skaffet ny kapital til den slunkne klubkasse i starten af 60erne og det var vel nok starten på klubbens foreløbige største bedrifter, som kom til at strække sig over en periode af ca. 15 år.
AaBK begyndte igen fra bunden, med nye unge talenter som i løbet af et par sæsoner fik lov til at vænne sig til det hårde spil i seniorrækkerne. Det gav så oprykning til Jyllandsserien igen i 1964 hvor holdet kun tog en enkelt sæson inden de i 1965 rykkede videre op i Danmarksserien.
Efter to gode år i Danmarksserien kom så det foreløbige højdepunkt i 1967, hvor klubben for første gang fik divisionsstatus, nemlig med en oprykning til Danmarksturneringens 3. division.
At oprykningen betød noget for hele byen viser det faktum at holdet blev inviteret til hyldest på rådhuset, hvor de blev fejret af hele bystyret.
I 1968 fik klubben så den sidste nye formand i mange år, idet Kaj Pedersen kom til at sidde på posten helt frem til 1983, en periode som kom til at indbefatte de største triumfer, men i slutningen også de nøgterne kendsgerninger om at fodbolden på topplan ikke længere kun var et spørgsmål om sportslige evner, men også i endnu højere grad kom til at afhænge af økonomiske muligheder.
Allerede dengang hvor holdet endnu var ungt og spillede sine kampe i 3. division var det klart at klubbens drift måtte gøres mere kommerciel idet den nye divisionsstatus tilførte de bedste hold nogle goder som bla. træningsophold i udlandet.
Med spilleudvalgsformand Christian Pedersen (Kedde Herrehus i spidsen lykkedes det at skaffe de nødvendige penge til de stigende udgifter. Og resultaterne udeblev ikke. Unge talenter fra hele Sønderjylland søgte til AaBK for at få deres ambitioner som fodboldspiller opfyldt, og dette store spillergrundlag var i 1972 med til at sikre klubben oprykning til 2. division efter en meget spændende sæson.
Den sidste kamp som sikrede oprykningen blev spillet i Skive, hvor holdt vandt med 4-0 og der var stor jubel på stadion, idet der var ca. 1000 tilskuere med fra Aabenraa. Og hvor oprykningen til 3. division havde samlet byrådet til hyldest, ja så kunne der denne gang samles omkring 3000 mennesker foran rådhuset, som ville være med til at fejre det succesrige hold.
Årene som 2. divsionshold følger...
Aabenraa Boldklub Copyright © 2000 4. januar 2000